Admin

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Rosa Madsen

At være frivillig er gaver man giver

Rosa 8 of 8
Rosa Madsen, 71 år
Frivilligcenter Sorø
Rådgiver frivillige foreninger i fundraising

 

 

 

 

”Jeg var frustreret og forvirret over ikke at kunne finde ud af, hvor og til hvad man kunne melde sig som frivillig”, men ved frivilligcentrets første generalforsamling blev ordet ”fundraising” nævnt, og så ”sagde det plingelingeling inde i mit hoved.” Rosa har arbejdet med at rådgive foreningerne i fundraising lige siden.

Rosa ved ikke om de foreninger hun hjælper får bevilget de penge de søger. Hun ser selve hjælpen som det vigtige, ”det er den gave man giver som frivillig”, og hun føler ikke behov for vide hvad der kommer ud af det bagefter. Hvis de i foreningen er glade og tilfredse med den hjælp de har fået, så har Rosa fået anerkendelse nok.

”Jeg er gået på pension efter 43½ år som skolelærer og kan få lov at udfolde al min faglighed, erfaring og livserfaring til gavn og glæde for andre. Jeg er blevet frivillig, fordi man skal jo ikke bare sidde derhjemme og strikke - jeg skal ud og møde mennesker og gøre en forskel.”

Rosa 1 of 8

Rosa nyder at være en del af et fællesskab og hun forsøger at finde ud af ”hvordan kan man ligesom komme den stærkeste vej eller den bedste vej, ud fra det fællesskab”.

At kunne inspirere andre og selv blive inspireret og udvikle sig ved det frivillige arbejde betyder meget for Rosa. Hun er glad for de kurser, hun får lov at tage på - “det giver også loyale frivillige, og det holder en i gang.”

Rosa ser optimistisk på frivillighedens fremtid - ”folk har jo, inderst inde, lyst til at være sammen og lave noget sjovt sammen”

 

Tekst og foto: Peter Lundø