Bliv frivillig

Alle kan blive frivillig! Og mulighederne er næsten uendelige. I Frivilligcenter Sorø har vi overblik over de lokale frivillige tilbud. Vi hjælper med at finde det rette sted til dig, der gerne vil være frivillig, men endnu ikke har fundet stedet at være det. Vi rådgiver også om opstart af egne initiativer. Book en samtale med os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf.: 29 41 70 92

  • Frivillig i Frivilligcenter Sorø

  • Frivillig i flygtningearbejdet

    Vil du være med til at tage godt imod de nye flygtninge i Sorø Kommune? Så se mere her!

  • Frivilligjob.dk - lokale og nationale frivilligjobs

    Du kan søge aktuelle frivilligjobs på landsplan via portalen frivilligjob.dk. Her på hjemmesiden har vi dog sorteret for dig og lavet en side, hvor du kan finde lokale frivilligjobs, der er slået op i frivilligjob.dk. Tryk på frivilligjob-ikonet i menuen til højre.

  • Frivillig i udlandet

    Har du lyst til at kombinere din lyst til at rejse med frivilligt arbejde, så kan du på frivilligjob.dk finde en liste over nogle af de organisationer, der sender frivillige ud i verden.
  • Særlige regler for dagpenge- og efterlønsmodtagere

    Dagpenge- og efterlønsmodtagere må i perioden fra d. 23. marts 2015 til d. 20. marts 2017 udføre 15 timers frivilligt arbejde om ugen uden modregning i ydelsen, mod de hidtidige 4 timer om ugen. Reglen gælder fortsat kun for frivillige i almennyttige organisationer og foreninger - og altså f.eks. ikke frivillige, der organiseres direkte af kommunen. Husk altid at tjekke med din a-kasse. Læs mere her!
  • Overblik over dine kompetencer

    Overblik over dine kompetencer
    Hvis du gerne vil finde ud af, hvilke kompetencer dit nuværende frivillige arbejde har givet dig, kan du prøve værktøjet frivillighedskompetencer. Her finder du et skema til selvevaluering, der målrettet hjælper dig med at afdække de kompetencer du har fået, som bonus gennem dine frivillige aktiviteter. Disse kompetencer kan du f.eks. bruge, når du skriver dit CV.
  • Gratis kurser

    Hvis du er frivillig eller ansat i det frivillige sociale arbejde, tilbyder Center for Frivilligt Socialt Arbejde mange spændende gratis kurser. Deres kursuskatalog udkommer hvert halve år og byder bl.a. på kurser som Rollen som frivillig, Kreativ Crowdfunding, Krisepsykologi og mange flere.

Unge til unge om frivillighed

- Tilbud til skolerne i Sorø Kommune

Frivilligambassadørerne på Sorø Akademi tilbyder at komme ud på skolerne og fortælle eleverne om at være frivillig, hvordan man bliver det og hvad man får ud af det.

Bl.a. vil de gerne gøre opmærksom på, at man på ungdomsuddannelserne får et frivilligbevis, når man har ydet mindst 20 timers frivilligt arbejde - et anerkendt bevis, som man kan vedlægge sit CV, når der skal søges job og uddannelse.

Ideen er at få flere unge til at blive frivillige, fordi det er vigtigt at få frivilligheden ind under huden så tidligt som muligt.

Ønsker din skole besøg af Frivilligambassadørern? Så kontakt frivilligcentret på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 29 41 70 92

Frivillig Aktiv Cool - dansk-tysk film om frivillighed blandt unge.
Besøg på Holbergskolen - d. 12/9-2016

Det summede af liv ved Frivillighedsdagen på Sorø Akademi, fredag d. 26. august 2016. Eleverne kredsede rundt mellem de forskellige stande, hvor foreninger, grupper og offentlige institutioner stod klar til at fortælle om deres frivillige arbejde.

DAGBLADET Ringsted og Sjællandske bringer artiklen Der mangler fut i ung frivillighed lørdag d. 27. august, hvor de fire Frivilligambassadører Palshok Tahere, Kathrine Mølgaard, Kamilla Kelder Johansen og Freya Olsen fortæller, at endnu flere elever fra Sorø Akademi burde lave frivilligt arbejde.

Besøg på Holbergskolen - d. 12/9-2016
Frivilligambassadørerne besøgte mandag d. 12. september 2016 eleverne på Holbergskolen. Her fortalte de, hvordan det er at være ung frivillig. Der blev også fortalt historier fra det frivillige liv, og eleverne fik at vide, hvordan man kan blive frivillig og hvad man kan få ud af det; bl.a. at man kan få et frivilligbevis.
Frivilligambassadørerne vinder Månedens Frivillig-pris! - d. 13/5-2016

Frivilligambassadørerne Freya Olsen, Cathrine Weirup, Julie Bjørklund og Megan McCluskey har modtaget Månedens Frivillig-pris af
Projekt Frivillig.

Pigerne har vundet prisen, fordi de er meget engagerede i arbejdet med at udbrede frivilligheden blandt de unge. De arrangerer en årlig frivillighedsdag for 1.g’erne, laver projekter med frivilligt socialt sigte, formidler kontakt mellem foreninger og interesserede elever. Og så fortæller de om frivillighed ved forskellige arrangementer på Sorø Akademi. Frivilligambassadørerne tager selv initiativ og har selv været med til at udvikle det ligeværdige samarbejde de har med frivilligcentret 

Dagbladet & Sjællandske har skrevet denne artikel om prisoverrækkelsen, og sidst på eftermiddagen besøgte Freya DR P4 Sjælland-studiet, hvor hun fortalte om Frivilligambassadørernes arbejde. Radioindslaget starter ca. 01.16.20 inde i programmet.

For Frivilligambassadørerne er det vigtigt, at deres arbejde kan fortsætte, når de selv går ud af gymnasiet, så derfor suppleres gruppen hvert år med nye elever fra 1.g. I år er gruppen udvidet med tre nye: Olivia Morris, Kathrine Mølgaard-Larsen og Kamilla Kelder Johansen.

Prisoverrækkelsen foregik i Klosterkirken i Sorø, fredag d. 13. maj. Her var hele Sorø Akademi samlet, da pigerne modtog prisen og fik overrakt diplom, t-shirt, blomster og chokolade. Månedens Frivillig-pris er en national pris, der gives til unge, der yder en helt særlig frivillig indsats. STORT tillykke til Frivilligambassadørerne!

Frivilligcenter Sorø • Tokesvej 1, 1. sal, 4180 Sorø • tlf. 29417092 • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.