Admin

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Ann-Birthes Historie

Ann-Birthe Ottsen, frivillig i projekt kherwara

 frivillig Ann-Bithe 005a                      

Patricia, min datter, havde flere samtaler med præsten Anders ude i Pedersborg Kirke, for hun havde søgt om at blive frivillig på det pigehjem i Indien, som de støtter. Da jeg kommer i kirken, fik Anders og jeg også vendt det hele om pigehjemmet Kherwara og Patricias forestående rejse. Jeg blev grebet af ideen om at skaffe penge til projektet, og en dag sagde Anders ”- jamen du skal da være med til at støtte det projekt ude i Kherwara”.

Det ligger i Nordindien. Der bor ca. 80 meget fattige og forældreløse piger på hjemmet. De får mad, skolegang, uniformer, medicin m.m., og bor der, fra de er 6 til 16 år. Det er jo helt fantastisk. Der har Pedersborg kirke i rigtig mange år gjort et meget stort arbejde. Min datter Patricia har sunget i kirkekoret i 8 år, og her hørte hun om pigehjemmet. En dag kom hun og sagde: ”- mor, jeg vil gerne til Indien og være frivillig, når jeg bliver gammel nok.”

Inspirationen til at blive frivillig i Kherwara kom derfor faktisk gennem min datter. Jeg havde længe kigget mig om efter noget frivilligt arbejde, men syntes ikke, jeg passede ind nogen steder. Jeg har rigtig mange ting, som jeg ikke kan fysisk. Der var ikke rigtig nogen steder, hvor jeg kunne byde ind med det, jeg er god til. Men Kherwara passer rigtig godt til mig. Sidste år stod jeg for lykkehjulet på Lions marked, i august i Storgade. Jeg var rundt i byens butikker, hvor jeg solgte pladser med deres logo på lykkehjulet, og jeg samlede præmier ind, som forretningerne gav. Jeg kunne tilrettelægge min indsats, så den passede til de kræfter, jeg havde. Det gik rigtig godt med lykkehjulet, og vi fik samlet mange penge.

Jeg er med i fundraisinggruppen. Jeg prøver at finde gode, kreative ideer. Da jeg ikke ville arbejde alene har jeg fundet nogle makkere, så vi nu er fire. Det er meget givende at kunne støtte hinanden. Jeg har fået den idé, at vi skulle tilmelde os Roskilde Festivalen. Vi har tilmeldt 12-14 unge mennesker, som jeg er ude at finde. Når de arbejder på Roskilde Festivalen, får de et gratis armbånd, og organisationen modtager et beløb pr. ung, der arbejder der.

Det at være frivillig, det giver jo glæde, det er glædesstunder! Jeg er glad for, at jeg har fundet et frivilligjob, hvor jeg passer ind. Det er vigtigt, at hver byder ind med det, de kan.

Da Patricia var spejder, gik jeg også rundt i forretningerne og samlede ind. Det gør det nemmere for mig nu, hvor jeg samler ind til Kherwara, at alle kender mig. Jeg synes, at forretningerne er gode til at støtte forskellige initiativer.

Jeg er uddannet designer og har været selvstændig. Jeg har altid haft en svaghed for at sy dukketøj. Mine piger er opvokset med, at jeg lavede nyt tøj til dukkerne, der hvor de lige var. Så jeg har syet dukketøj til børnehaven, SFO´en og til lægens venteværelse. Her sidste sommer så jeg to nøgne dukker på børnebiblioteket og spurgte, om de ikke måtte komme med hjem på ferie og få en ny kollektion. Når jeg har lavet dukketøj et sted, holder jeg øje med det, og reparerer det, hvis noget trænger.

For mig har det været vigtigt, at mit frivillige arbejde skulle give mig succeser i stedet for nederlag. Jeg vil lave noget, hvor jeg kan smile hele vejen igennem. Hvor jeg kan sige: ”det her, det klarede jeg!” Og her er Kherwara et rigtig godt projekt. Jeg kan arbejde, når jeg har energien til det, og samtidig kan jeg bruge min forretningssans og min kreativitet til at få gode ideer. Vi søger også legater. Målet er, at vi sender to piger til Indien hvert år. Det er helt utroligt, så meget de kan give de indiske piger, og omvendt!