Admin

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Frivilligambassadørerne vinder Månedens Frivillig-pris!

Frivilligambassadørerne Freya Olsen, Cathrine Weirup, Julie Bjørklund og Megan McCluskey har modtaget Månedens Frivillig-pris af
Projekt Frivillig.


Pigerne har vundet prisen, fordi de er meget engagerede i arbejdet med at udbrede frivilligheden blandt de unge. De arrangerer en årlig frivillighedsdag for 1.g’erne, laver projekter med frivilligt socialt sigte, formidler kontakt mellem foreninger og interesserede elever. Og så fortæller de om frivillighed ved forskellige arrangementer på Sorø Akademi. Frivilligambassadørerne tager selv initiativ og har selv været med til at udvikle det ligeværdige samarbejde de har med frivilligcentret 

Dagbladet & Sjællandske har skrevet denne artikel om prisoverrækkelsen, og sidst på eftermiddagen besøgte Freya DR P4 Sjælland-studiet, hvor hun fortalte om Frivilligambassadørernes arbejde. Radioindslaget starter ca. 01.16.20 inde i programmet.

For Frivilligambassadørerne er det vigtigt, at deres arbejde kan fortsætte, når de selv går ud af gymnasiet, så derfor suppleres gruppen hvert år med nye elever fra 1.g. I år er gruppen udvidet med tre nye: Olivia Morris, Kathrine Mølgaard-Larsen og Kamilla Kelder Johansen.

Prisoverrækkelsen foregik i Klosterkirken i Sorø, fredag d. 13. maj. Her var hele Sorø Akademi samlet, da pigerne modtog prisen og fik overrakt diplom, t-shirt, blomster og chokolade. Månedens Frivillig-pris er en national pris, der gives til unge, der yder en helt særlig frivillig indsats. STORT tillykke til Frivilligambassadørerne!

Månedens Frivillig pris til Frivilligambassadørerne1  Månedens Frivillig pris til Frivilligambassadørerne2  Månedens Frivillig pris til Frivilligambassadørerne3  Månedens Frivillig pris til Frivilligambassadørerne4

 

Tilbage til Unge til unge