Skip to main content

Forside

En fortælling fra en anonym frivillig - hjulpet af Frivilligcentret Sorø

 

Historie fra en Frivillig:

Dennis Bonet Aabank har gennem de seneste syv år været landsformand for Danmarks Blindeskak. Han bor ved Dianalund, og derfor er den landsdækkende forening også medlem af Frivilligcenter Sorø.

Danmarks Blindeskak blev stiftet den 19. november 1961 og har til formål at udbrede kendskabet til skak blandt blinde og stærkt svagsynede. Foreningen skaber ikke alene mulighed for at dyrke en sport, men også adgang til et værdifuldt fællesskab, hvor man kan mødes om en fælles interesse.

Skak kan spilles på alle niveauer – af både nybegyndere, øvede spillere og mennesker med mange års erfaring. For blinde og svagsynede spilles der på særligt indrettede skakbrætter, hvor felter og brikker kan mærkes med fingrene. Spillet kræver koncentration, hukommelse og strategisk tænkning, præcis som skak for seende.

På Sjælland findes der kun ét fysisk spillested med mulighed for at spille skak for blinde og stærkt svagsynede. Danmarks Blindeskak er dog en landsdækkende forening, og hvert år samles spillerne blandt andet til Danmarksmesterskabet på Fuglsangcentret i Fredericia. Centret ejes af Dansk Blindesamfund og er særligt indrettet, så blinde og stærkt svagsynede kan færdes trygt og selvstændigt.

Foreningen deltager også i internationale turneringer. I oktober 2026 rejser tre danske spillere til Kreta i Grækenland for at deltage i det individuelle europamesterskab for blinde og svagsynede. Mesterskabet omfatter både klassisk skak og hurtigskak og samler spillere fra hele Europa.

En henvendelse til Frivilligcenter Sorø

Da Danmarks Blindeskak blev inviteret til en turnering i Stockholm i Sverige i september, henvendte Dennis sig til Frivilligcenter Sorø.

For at holdet kunne deltage, var der brug for en frivillig rejseledsager. Ledsageren skulle hjælpe under rejsen til og fra Stockholm og være den nødvendige praktiske støtte, som kunne skabe tryghed og få rejsen til at hænge sammen for deltagerne.

Men det var ikke nok at finde et menneske med lyst, tid og de rette personlige kvalifikationer. Der skulle også findes penge til at betale den frivilliges transport og ophold. For en lille forening kan denne ekstra udgift være afgørende for, om medlemmerne overhovedet får mulighed for at deltage.

Frivilligcenter Sorø gik derfor straks i gang med opgaven. Heldigvis meldte en frivillig sig hurtigt, og efter tre dages intensivt arbejde så det også ud til, at det var lykkedes at finde pengene til den frivilliges rejse.

Det viser, hvor stor en forskel en lille flok engageret mennesker kan gøre – men også, at frivillighed ikke altid kan stå alene. Nogle gange skal der bygges en hel bro af koordinering, finansiering og samarbejde, før den frivillige indsats bliver mulig.

Når en sport ikke bliver anerkendt

Gennem samtalerne med Dennis fik Frivilligcenter Sorø samtidig et større indblik i, hvad det vil sige at have et fysisk handicap og dyrke en mindre sport, der ikke har status som en anerkendt parasport.

Ifølge Dennis har anerkendelsen stor betydning. Hvis en idrætsgren ikke er anerkendt af Parasport Danmark, kan foreningen ikke modtage støtte derfra. Samtidig må den enkelte udøver søge kommunen om de nødvendige hjælpemidler, når sporten dyrkes på hobbyplan.

Her må man undre sig.

Mennesker med et fysisk handicap kan i forvejen have længere vej til de fællesskaber, som mange andre tager for givet. Når de på eget initiativ stifter en forening og skaber muligheden for at dyrke en fælles interesse, er de netop nogle af de ildsjæle, som vores samfund burde værne om.

Alligevel risikerer de at blive overset, hvis deres sport ikke har tilstrækkelig udbredelse eller popularitet til at opnå den nødvendige anerkendelse. Resultatet kan blive, at en stor gruppe mennesker reelt får sværere ved at deltage i idræt og foreningsliv på lige fod med andre.

Det handler ikke kun om skak eller om at rejse til en turnering. Det handler om ligestilling, livskvalitet og retten til at være en del af et fællesskab.

Små handicapidrætsforeninger bliver drevet af mennesker, der selv tager ansvar, skaber aktiviteter og bygger fællesskaber, hvor der ellers ikke fandtes nogen. De fortjener ikke at blive overset, blot fordi deres sport har få udøvere. Tværtimod er det netop de små fællesskaber, der ofte har allermest brug for, at nogen ser dem og hjælper dem videre.

Vi ønsker Dennis, spillerne fra Danmarks Blindeskak og deres frivillige ledsager en rigtig god rejse til Sverige – og de tre danske deltagere held og lykke ved europamesterskabet på Kreta i oktober.

Historie fra en Frivillig:

Efter en skilsmisse mærkede jeg en ensomhedsfølelse, der ikke var rar.

Jeg havde mistet min dagligdag sammen med min eks-mand, men også mange af de mennesker, der før havde været en del af min hverdag.

Den velkendte dagligdag, middage, hyggelige aftaler blev til tavse aftener foran fjernsynet.

En dag tog jeg en beslutning og “tog skeen i den anden hånd” - jeg må gøre noget…..

Jeg gik på Google og søgte på:  “Frivilligt arbejde i Stenlille”

Øverst dukkede Frivilligcenteret Sorø’s hjemmeside op. Jeg klikkede på linket og det jeg læste lød spændende. Jo mere jeg læste, begyndte en lille gnist at vokse i mig. Det her er en god idé.

Jeg skrev en mail til centrets leder Christina Hannine. Christina skrev hurtigt tilbage og inviterede mig ned i Frivillighuset - Stenlille.

Da jeg kom ned i centret, blev jeg mødt med smil og en kop kaffe.

Christina og min kemi klingede med det samme og det var en fantastisk samtale. Jeg følte mig så velkommen og mødt.

Christina fandt hurtigt et frivilligt job til mig, som matchede perfekt.

Det frivillige job gjorde, at jeg fik en masse nye bekendtskaber og venner. Fandt ud af, hvor meget vores lille lokalsamfund i Stenlille har at tilbyde -  pludselig var min kalender igen fyldt med grin, samtaler og små planer.

Jeg meldte mig som frivillig for at gøre noget godt for andre — men opdagede, at det også gavnede og helede mig selv.

Det frivillige arbejde blev ikke bare en opgave. Det blev et fællesskab. Et formål. En ny begyndelse.

Tusind tak til Frivilligcenter Sorø for at møde mig i en svær situation og være med til at bringe livsglæde ind i mit liv.

Det var en virkelig god idé at få et frivilligt job. Det har min største anbefaling. Det giver så meget glæde på så mange parametre.