Frivilligcenter Sorø er en frivillig selvejende institution.
Vi arbejder ud fra anerkendende og ligeværdige metoder, og vi har til formål at støtte, udvikle og synliggøre det frivillige arbejde i Sorø og omegn. Vi arbejder for et mangfoldigt og stærkt frivillig- og foreningsliv. Det skal være let at blive frivillig. Det skal være let at finde hjælp og støtte til problemer, som ligger udenfor det offentliges opgaver. Og det skal være let at have samarbejde mellem foreningerne og kommunen.